Klar til holdstart d. 6. april

Det har været et presset år på alle leder og kanter og derfor glæder vi os nu ekstra meget til, at vi kan starte med at danse igen efter påske – udenfor.

Alle som har gået på et hold i efteråret, er som udgangspunkt gentilmeldt holdet i Holdsport. Det er derfor meget vigtigt, at I skriver en mail til info@globalkidz.dk, hvis I ønsker at afmelde jeres barn fra holdet. Dette skal I gøre inden den 28/3.

Børneholdene starter op den 6/4 og Familieholdene starter op den 12/4 – udendørs. Fra den 21/4 kan vi igen rykke alle holdene indenfor, medmindre at regeringen melder nyt ud.

Lokationerne for udendørs dans er:

Hold fra Osramhuset: I mødes og danser i Mimersparken.
Hold fra Mjølnerparken: I mødes foran fælleshuset og danser i området omkring huset.
Hold fra Rådmandsgades Skole: I mødes og danser i skolegården.
Hold fra Hillerødgade bad og hall, mødes foran indgangen i Sanbjerggade 35, og danser tæt på.
Hold fra Korsgadehallen: I mødes foran Korsgadehallen og danser i området omkring hallen.
Hold fra Dansekapellet: I mødes i gården ved Dansekapellet og danser evt. i gården eller på kirkegården.
Hold fra Prismen: I mødes foran hovedindgangen og danser i området omkring hallen.
Hold fra Sundbyøsteridrætsanlæg Hal 2: I mødes foran hovedindgangen og danser evt. på pladsen lige ved hallen.
Hold fra Game: I mødes og danser i gården.

Nye og hold og ny underviser
Foråret byder på to helt nye hold i GAME. Rash Colosal Titan starter et breakdancehold op for 5-8 årige tirsdage kl. 17-17.45, og aldersgruppen er ændret på breakholdet kl. 16-17 til at være fra 9 år + og Ponija Dumo starter et afro/dancehall-hold op for 8-13 årige fredage kl. 16.30-17.30.

Derudover har vi fået en ny underviser til vores to verdensdanshold om mandagen i Dansekapellet. Hun hedder Tine Rønnow og vi håber, at I vil tage rigtig godt imod hende.

Gratis Feriecamp i Påskeferien
I påsken er vi med på en Feriecamp i GAME- Streetmekka, med udendørs dansetræning for 8-13årige. Feriecampen ligger fra mandag d. 29/3 – fredag d. 2/4. Adressen er Enghavevej 82D, 2450 KBH SV.
Programmet for hver dag ser således ud:
Kl. 11.00-12:00: Dans
Kl. 12.30-13.30: Dans 

Mandag 29/3 og onsdag 31/3 underviser Colosal Titan i Breakdance.
Tirsdag 30/3, torsdag 1/4 og fredag 2/4 underviser Ponija Dumo i Afro-Dancehall

Danseafslutning/Culture Clash Vol 4
Lørdag den 19/6 holder vi Culture Clash Vol 4 på Den Røde Plads, som også kommer til at fungere som vores danseafslutning. Der vil som altid være masser af dans, god musik og en masse sjov.

Tilmelding til nye hold via www.globalkidz.dk
 

På gensyn snarest!

De bedste hilsner fra os alle bag Global Kidz

The Real Street Dance – Weekend workshops for børn og unge med udgangspunkt i sort kulturs dans.

The Real Street Dance – Weekend Workshops for børn og unge med udgangspunkt i sort kulturs dans.

Dans kommer fra og af noget. Hvor dans er størst, skabes og danses det på gaden. Det bruges som et sprog, og fordi dansen er en vigtig del af den givne kultur, danses der fra man er helt lille og hele tiden. Det betyder at niveauet, kreativiten og kompleksiteten er i top: Der er dans for alle-uanset niveau og alder.
I en række workshops vil vi fokuserer på flere af de stilarter, der kommer fra gaden. Udgangspunktet vil være sorte ungdomskulturer; henholdsvis afrikansk, afro-amerikansk og jamaicansk.
HVOR OG HVORNÅR:
Tre weekender i december byder vi på workshops. Se nedenstående for skema.
Lørdag d. 5 december i Osramhuset, Lille sal:
Dancehall for Børn og Unge (Max 21 år)
12.00-13.00: Dancehall med Amalie (Begynder/Letøvede)
13.15-14.15: Dancehall med Rifical Team (Øvede)
Støttet af Nørrebro Lokaludvalg
Lørdag d. 12. december, Prismen, Kultursalen, Amager.
Dancehall med Amalie Zaar, max 9 per workshop
Kl. 12-13 Dancehall for 5-8 årige  med Amalie Zaar
kl. 13-14 Dancehall for de 9-14 årige.
Støttet af Amager Øst Lokaludvalg
Søndag d. 13. december i Dansekapellet:
Afrobeat med Felicia Cameron
Kl. 15.00-16.00: Afrobeat (børn fra 8 år og op)
Kl. 16.15-17.30: Afrobeat (unge og voksne, max 9 personer)
Lørdag d. 19. december i Osramhuset store sal: Break, Afrohouse og Afro/Dancehall mix.
Kl. 10.00-11.00: Breakdance med Colosal (børn fra 6 år og op)
Kl. 11.15-12.15: Afrohouse Øvet med Colosal (børn/ung op til 21 år)
Kl. 13.00-14.00: Afro/Dancehall med Ponija (9-12år)
Kl. 14.15-15.15: Afro/Dancehall med Ponija (teen/ung op til 21 år)
PRIS OG TILMELDING:
Workshopsene er gratis, men kræver tilmelding.
Tilmeld dig via Link
Tak til Nørrebro Lokaludvalg, Amager Øst Lokaludvalg og Bispebjerg Lokaludvalg for at støtte projektet.
OM UNDERVISERNE:
Rifical Team:
Rifical Team har det seneste årti været et af de allerstørste crews i Dancehall med rødder på Jamaica. De har danset og koreograferet for alle de store dancehall artister og touret verden rundt adskillige gange. Siden 2017 har crewet permanent været spredt ud over hele verden, hvor flere af Crewet’s medlemmer nu er at finde i Danmark!
Amalie Zaar:
Amalie Zaar er en erfaren og dygtig underviser med speciale i Dancehall. Hun har mere end 20 års undervisnings erfaring og undervist både børn og voksne, begyndere og professionelle. De sidste 10 år har hun arbejdet hårdt for at udvikle dancehall – miljøet herhjemme, samtidig med at hun on/off har været bosat i Kingston for at arbejde med dansen og artisterne der og lære direkte fra de bedste dancehall-dansere i verden.
Felicia Cameron:
Felicia var den første i Danmark, der underviste i Afrobeat, og er dybt passioneret indenfor sit felt, som hun ikke blot udforsker via dansen, men også som musikartist. Hun er uddannet danser fra Flow Dance Academy, og har undervist i mange år-alle aldre og alle niveauer. Yderligere har hun danset for nogle af de største Afrobeat stjerner og arbejder hårdt for at uddanne den næste generation af Afrobeat-dansere i Danmark.
Colosal Titan:
Colosal er oprindeligt fra DR. Congo og vokset op med dansen, som en del af sin kultur. Det var ligeledes dansen, der førte ham til Danmark, da han tourede rundt i Europa og lavede politisk danseteater. Colosal er en super dygtig afro- og breakdanser, der, trods sin unge alder har vundet adskillige konkurrencer og battles. Han står nu foran et internationalt gennembrud og er efterspurgt flere steder i Europa.
Ponija Dumo:
Ponija er en af de nye talentfulde dansere. Hun er født i Sydafrika, opvokset i Danmark og siden 12 års alderen fungeret som hjælpetræner i Global Kidz. De seneste par år har Ponija for alvor slået sit navn fast i branchen, hvor hun samtidig har dyrket dancehall og afro intensivt. Ponija har danset for en del danske artister, såsom ICEKIID og Karen Mukupa, og oplever stor succes som underviser.
 

Danseinstruktør – gratis kursus for piger

Kunne du tænke dig at være hjælpetræner sammen med Global Kidz ‘s erfarne og professionelle instruktører og på sigt få egne hold og skabe en karriere inden for dansen? Eller underviser du allerede og føler du har brug for redskaber og ideer til din undervisning?Global Kidz står bag et 4 ugers kursus i efteråret 2020, der er henvendt til unge piger, der ønsker at prøve kræfter med på og/eller videreudvikle deres undervisning.Kursus’et vil introducere dig til forskellige pædagogiske redskaber, forskellige stilarter, lærer dig at opbygge en dansetime og give dig forudsætningerne for på sigt at undervise egne hold og til hver en tid gå ind og assistere et hold.

HVOR OG HVORNÅR:
Forløbet starter lørdag den 26.9. 2020 til og kører hver uge til med lørdag den 24.10.2020.
Henholdsvis lørdag den:26.9, 3.10, 10.10 og den 26.10; alle dage er fra 11.00-15.00 og foregår i Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N.
Yderligere skal der sættes tid af til at være hjælpetræner et par dage eller flere under forløbet.
Dette aftales individuelt.Se detaljeret plan nederst i event teksten.

TILMELDING OG PRIS:
Vil du med? “Danseinstruktør-kursus for Piger” er gratis men kræver tilmelding. Send en e-mail til info@globalkidz.dk med navn, alder og telefonnummer.

UDDYBENDE KURSUSPLAN:
Lørdag den 26.9.2020 11.00-15.00:11.00-12.00:Introduktion til Dancehall(undervisning) med Amalie Zaar.
12.00-15.00:Emne: Den Gode UndervisningPå første kursus-gang vil vi snakke om;
1) Forskellige time-strukturer. Herunder opvarmning og time-flow.
2) Forskellige indlæringsmetoder. Herunder nedbrydning af steps og gentagelser.
3) Cuing og formidlingHerunder hvordan sætter man ord på bevægelser, hvordan kommunikerer jeg med mine elever og hvordan skaber jeg en god atmosfære i rummet.
4) Hvordan aflæser man niveauer. Hvad gør en bevægelse nem /svær, forskellige underdelinger og tydeligt kropssprog.

Hele dagen bliver en kombination af almindelig undervisning, dialog og øvelser for deltagerne.
Lektie: Forbered en koreografi (4*8takter cirka)

Lørdag den 3.10.2020 11.00-15.00:11.00-12.00:Introduktion til afrobeat (undervisning) med Felicia Cameron.
12.00-15.00:Emne: Koreografi, musikforståelse, stilarter og dansekulturer.På anden kursusgang vil vi berøre1) Hvad er koreografi og hvad er fordelene /ulemperne ved at arbejde med en koreografi.2) Hvad er en stilart, hvad er en dansekultur og hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med koreografi.3) Hvordan laver man en koreografi. Herunder hvordan kan man bruge musikken og kulturen på forskellige måder.4) Hvordan arbejder man koreografisk med forskellige aldersgrupper og niveauer
Vi viser vores koreografi-lektie frem. Analyserer, evaluerer og eventuelt underviser dem.

Lørdag den 10.10.2020 11.00-15.00:11.00-12.00:Introduktion til Hip Hop (undervisning) med Isabel Escudero.
12.00-15.00:Emne: BørnepædagogikPå tredje kursus-gang vil vi berøre1) Hvad kan børn på forskellige alderstrin? Hvad tillader deres fysiske udvikling og hvor svært kan man gøre det. Herunder eksempler på bevægelsesmønstre2) Konflikthåndtering.3) Lege og øvelser for børn.
Alle deltagerne skal i grupper forberede 10-15 minutters undervisning for børn og undervise hinanden.

PRAKTIK – OBLIGATORISK
I Global Kidz har vi ugentlig undervisning. Ligeledes har vi Feriecamps i uge 42. Som en del af “Danseinstruktør-kursus for Piger” skal alle deltagerne i praktik og undervise sammen med en professionel i en periode, enten på en feriecamp eller på et ugentlig hold. Som nævnt aftales dette individuelt ved kursus-start.

Lørdag den 24.10.2020 13.00-15.00. Emne: Sidste kursus-gang

1) Vi evaluerer hele forløbet: Hvad var godt/dårligt, og hvad ønsker I mere/mindre af.
2) Vi laver opfølgning på praktik: Hvad gik godt, hvad gik mindre godt? Var der konflikter eller andre udfordringer?
3) Vi taler om det professionelle liv som danseinstruktør, hvordan I kan bruge Jeres kompetencer på sigt, og hvordan I kan navigere i danseindustrien.
4) Udlevering af Diplomer

Støttet af Københavns Kommune

Feriecamp uge 32 Global Kidz Dance Camp

Global Kidz vært på vores egen Feriecamp: Global Kidz Dance Camp. Der er undervisning i alverdens lækre stilarter.
Dancehall, jamaicansk streetdance med Amalie Zaar
Breakdance med Rash Colosal Titan
Afrobeat og lav din egen dancevideo og teenhold med Felicia Cameron; mandag til onsdag
Afrobeat og lav din egen dancevideo og teenhold med Ponija Dumo; torsdag og fredag.
Tid: Mandag d. 3. august – fredag d. 7. august. dagligt kl. 12-16(17) Se detaljer herunder.
Sted: Osramhuset, Valhalsgade 4 2200 N, tæt ved metro Skjolds Plads.

Det er gratis at deltage, man er med de dage man kan, ingen tilmelding. Vi bygger op i løbet af ugen så holdene kan vise noget om fredagen, hvor vi inviterer alle til fest på Skjolds Plads 15-17, med danseopvisninger, dj og sjov fest for alle. 

Feriecamp er støttet af Københavnskommune.
Se programmet herunder. Har du spørgsmål kan du skrive til julie@globalkidz.dk

GK SummerDance Camp uge 32

Global Kidz elsker at danse

Og Global Kidz elsker Nørrebro! Og det samme gør Nørrebro Bycenter De sætter derfor fokus på en masse seje initiativer, foreninger og personer, som gør Nørrebro til Københavns fedeste bydel. Tak for at vi måtte være med og vise vores kærlighed til dansen og alle de vidunderlige kulturer, der gør Global Kidz til en helt unik danseforening. Dans ved Team Global Kidz og Amalie Zaar. Interview med leder Mikala Hoff Skovgaard. Vil du danse med, så klik ind på globalkidz.dk

Global Kidz TV

Global Kidz laver i TV mens alle er hjemme i Coronakarantæne. Vi skal ha det sjov og danse en hel masse. Vi laver et program om ugen. Det udkommer søndag via youtube, facebook og instagram.
I Global Kidz TV er der instruktionsvideoer, challengees og responsvideoer. Lær dansene og hvis i har lyst, kan i filme jeres version og uploade videoen til instagram med tag @global_kidz
#globalkidzdk så deler vi jeres videoer.
Vi laver også live streamet undervisning mandag – torsdag via facebook. Programmet for ugen kommer hver mandag.
Vi glæder os til at se jer i virkeligheden.

Nyhedsbrev: Juleafslutning

Kære børn og forældre i Global Kidz

Så kom endnu et skønt efterår til ende og her er årets sidste nyhedsbrev inden juleferien.

Opstart efter Nytår 
Alle Global Kidz’ hold starter op igen i uge 3, dvs. fra d. 13. januar. Med enkelte undtagelser.

Alle medlemmer skal gentilmeldes deres hold i den nye sæson. Tilmeldingen åbner op på vores hjemmeside omkring midten af december. I får en mail, når tilmeldingen er åben.

Juleafslutning i Osramhuset

Søndag den 8. december kl. 12-14 holder Global Kidz juleafslutning for holdene på Nørrebro, Bispebjerg og Vesterbro. Dette sker i forbindelse med Julebazaren i Osramhuset. Udvalgte hold skal optræde for forældre og søskende. De børn som skal optræde skal møde ind kl. 11, uden forældre. Forældre må først komme kl. 12. I skal være opmærksomme på, at der er begrænset med plads, så vi kommer til at stå tæt.

Bemærk; nogle af holdene holder deres juleafslutninger på deres sidste undervisningsgang i stedet.

De hold som skal optræde og program den 8. december er: 

Hold 12 Dansespirere – Ponija

Hold 35 Afrobeat – Nadine

Hold 10 Afrobeat – Felicia

Hold 13 Afro/Dancehall – Ponija

Hold 14 Dancehall – Simone & Nadja

Hold 20 Afrobeat – Rash

Hold 51 Nyt Konkurrencehold

Breakdance Nørrebro og Vesterbro, blandede aldre – Rash og Bob.  

Hold 50 Team Global Kidz

Der vil være salg af t-shirts, caps og som noget nyt fotokalendere med Jesper Guhles flotte fotos.

Desuden vil Iranske forening Hamdelan sælge kaffe, te og kage mm. Nedenunder vil der være julegaveboder og værksteder ved børnekunst-skolen Lokalet, parfumeworkshop, salg af afrikansk stof, lækker mad lavet af kvinderne i Mjølnerparkens Cafe Nora, dj’s mv.

Senere på dagen kan I se optrædener fra flere af holdene fra World Dance Academy

Alle er inviteret til at komme og være med.

Juleafslutning for Amagerholdene

Lørdag den 7. december kl. 16-18 holder alle vores Amagerhold juleafslutning i Prismen. Det gælder både dem der danser i Prismen og i Sundbyøster Idrætsanlæg Hal 2. Alle forældre, søskende og andre interesserede er inviteret til at komme og se optrædener fra vores skønne dansehold, hygge med lidt julesnacks og ønske hinanden en god jul. I må meget gerne melde tilbage til os om I kommer på tlf: 29893013 eller mail: julie@globalkidz.dk

Juleafslutning for Dansespirerne 5-8 år i Mjølnerparken

Torsdag den 12. december kl. 17 – 18, holder vi juleafslutning for Dansespirerholdet 5-8 år i Mjølnerparken, i Fælleshuset. Alle forældre er inviteret og pigerne skal vise lidt af det de har lært. Pigerne møder ind kl. 16.15. Vi serverer lidt snacks. 

Feriecamp

I juleferien står Global Kidz for at arrangere PigeCamp i Osramhuset. Det er fra fredag d. 27/12 – mandag d. 30/12 og det bliver nogle sjove dage fyldt med dans, madlavning, kunst, teater og fitness. Det er for piger mellem 6-17 år (nogle formiddage ned til 3 år), det er gratis og det er uden tilmelding – kom alle dage eller bare de dage I kan.

Glade julehilsner fra

Bestyrelsen, Julie og Mikala

Nyhedsbrev: Juleafslutninger, ferie og pigecamp

Nyhedsbrev: Juleafslutninger, ferie, pigecamp og modtagelse af mails

Kære børn og forældre i Global Kidz

Vi er nu inde i den sidste slutspurt af efterårssæsonen og vi glæder os til at se hvad I har lært.

Ferie og opstart

I Global Kidz er der ikke almindelig danseundervisning i ferierne. Alle familiehold (verdensdans- & rytmikhold) går på juleferie efter uge 48. Alle børnehold går på juleferie efter uge 49. Vær dog obs. på at det kan være at I har en ekstra undervisningsgang, hvis der har været aflyste timer. Det aftaler I med underviseren.

Opstart efter juleferien er i uge 3 for alle hold i Global Kidz.

Juleafslutninger

Lørdag den 7. december kl. 16-18 holder alle vores Amagerhold juleafslutning i Prismen. Det gælder både dem der danser i Prismen og i Sundbyøster Idrætsanlæg Hal 2. Alle forældre, søskende og andre interessede er inviteret til at komme og se optrædener fra vores skønne dansehold, hygge med lidt julesnacks og ønske hinanden en god jul. Event på Facebook: Juleafslutning på Amager

Søndag den 8. december kl. 12-14 holder vi juleafslutning i Osramhuset for vores hold på Nørrebro, Bispebjerg og Vesterbro. Her vil udvalgte hold optræde, der vil være julesnacks og en masse hygge. Som altid afholder vi vores juleafslutning i forbindelse med Osramhusets julebazar. Alle er inviteret til at komme og være med. I skal dog være opmærksomme på, at der er begrænset med plads. Events på Facebook: Juleafslutning/Julebazar i Osramhuset

Udover vores juleafslutninger, så kan vi nu lette sløret for at vores store danseafslutning til foråret kommer til at ligge lørdag den 9. maj 2020 i Dansekapellet. Så I kan godt skrive det i jeres kalender allerede nu.

Fotokalender 2020

Som noget nyt sælger vi en flot kalender med fotos af Jesper Guhle, samt Global Kidz t-shirts og caps. De kan købes til juleafslutningerne og i Osramhuset tirsdag og onsdag kl. 16-18, efter aftale julie@globalkidz.dk

Feriecamp

I juleferien står Global Kidz for at arrangere PigeCamp i Osramhuset. Det er fra fredag d. 27/12 – mandag d. 30/12 og det bliver nogle sjove dage fyldt med dans, madlavning, kunst, teater og fitness. Det er for piger mellem 6-17 år, det er gratis og det er uden tilmelding – kom alle dage eller bare de dage I kan.

Herunder kan I se programmet for hele ugen:

  • Dans et vintereventyr med Birgitte fra Global Kidz
    Fredag & mandag / Kl.10-11: 3-5 år, kl.11-12 6-9 år
  • FunFitness med Louise fra SheZone
    Lørdag & søndag / Kl.10-12
  • Teater-impro med Caroline fra Piece of life
    Fredag – mandag / Kl.12-14
  • House med Rosa fra Dans i Nordvest
    Fredag & Lørdag / Kl.12-14: 10-17 år
  • Madlavning med Hinda
    Mandag / Kl.12-14
  • Afrobeat/Dancehall med Ponija fra Global Kidz
    Fredag – mandag / Kl.14-15: 6-9 år, kl.15-16: 10-17 år
  • Kreaværksted med Trine
    Fredag – søndag / Kl.14-16

Får du vores nyhedsbreve?
Der er desværre mange der har problemer med at de ikke modtager vores nyhedsbreve med vigtige informationer. Det gælder medlemmer med Hotmail og Gmail.
Vær søde at følge vejledningerne herunder så vi kan kommunikere med jer.
Hotmail: https://www.conventus.dk/support/brugervejledning.php?id=42651#
Gmail: https://www.conventus.dk/support/brugervejledning.php?id=42651#

Det var alt for denne gang.

Glade julehilsner fra

Bestyrelsen, Julie og Mikala

Team Global Kidz Live

Team Global Kidz leverede et fantastisk show i Danmark har talent 2019

Vores 15 stærke piger fra Team Global Kidz leverede det vildeste show live i årets første liveprogram. Det var resultatet efter 6 måneders intensiv træning med Amalie Zaar og Felicia Cameron som coaches, koreografer og iscenesættelse. Dansens budskab er ligeværd, medmenneskelighed og fællesskab! I en verden der bygger mure og opildner til angsten for det fremmede, bygger dansen bro mellem forskellige kulturer og etniciteter. Vi er så stolte af at have Team Global Kidz til at levere et så powerfull budskab på en så powerfull måde i bedste sendetid. Global Kidz er meget mere end blot bevægelser til musik- det er respekt for kulturer og mangfoldighed, det er danseglæde og det er mødet mellem mennesker på tværs!

Tak til alle der har fulgt vores rejse i “Danmark Har Talent!” Jeres støtte og support har været guld værd!

Gratis Global Street Camp i Efterårsferien

Fotograf Jesper Guhle

Gratis Global Street Camp i efterårsferien

Global Kidz arrangerer for første gang vores egen FerieCamp i efterårsferien, hvor vi har inviteret nogle seje aktører til at lave den sejeste GLOBAL STREET CAMP med masser af dans, streetart, rap og musikerliv, samt udstilling.
Der er battles, udstilling, koncert og fest om fredagen kl. 15-17.
Mandag d.14. – fredag d.18. oktober i efterårsferien:

Street Art 6-17 årige 
Mandag – fredag kl. 10-12 Billedkunst ved Lokalet, Rum for opfindsomhed.

Breakdance 6-17 årige
Mandag – fredag kl.12-14 med Colosal Titan fra Global Kidz

Afrobeat 6-17 årige
Mandag – fredag kl. 14-16 Felicia Cameron fra Global Kidz

Rap og musikerliv 13-17 årige
Mandag – torsdag kl. 16-18, fredag kl. 15-17
Workshop i MC, rap, teknik, tekstskrivning og musikerliv, besøg i musikstudie, evt. optagelse af tracks ved musikerkollektivet Street Manager med Mansour og Bar Z

Battleteknik – 10-17 årige
Tirsdag d.15. oktober kl. 16-18
Sri Lanka Rifical. jamaikansk danser og battlemaster!

Dans for 3-6 årige
Tirsdag d.15 oktober
Kl. 10-10.45 Rytmik og pep-leg for 2-3 årige og forældre.
Kl. 11-11.45 Dans og pep-leg for 4-6 årige og forældre med Marie Angelique fra Global Kidz

Mini-breakdance for 3-6 årige
Torsdag d. 17. oktober
Kl. 10-10.45 for 3-4 årige og forældre
Kl. 11-11.45 for 5-6 årige og forældre med Bboy Msao

Global Street Battle & Jam
Fredag kl. 15-17 slutter vi af med dansebattles i afro og breakdance, koncert, udstilling af den producerede streetart, dj & fest for alle interesserede.

Sted: Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 kbh N Nørrebro.

Ingen tilmelding, kom de dage I kan!

Global Kidz i Danmark har Talent

danmark har talent 3

Team Global Kidz med i Liveshows i Danmark har talent

Fra Gade dans til Danmark har Talent…. Global Kidz er så mega stolte over at vores Team Global Kidz er gået videre til liveshows i denne sæson af Danmark har talent.  lørdag d. 12. oktober kl. 20-22 på TV2, Sms kode: GLO til 1234( koster 5 kr og kan stemmes op til 12 gange) eller Danmark har talent appen er gratis og kan stemmes max 5 gange.). 
Hvis nogen så med lørdag den 28/9-2019, ville de ha opdaget at scenen blev indtaget af 15 piger i alderen 9-13 år i i smukke orange afrikanske trøjer, piger fuld af selvsikkerhed, glæde, mod, vilje og ikke mindst udstrålede styrke og sammenhold….Helt i Global kidz ånd. Ud af højtalerne væltede sprudlene toner af dancehall fra Jamacia, og Afrobeat fra det store kontinet langt langt i det fjerne. 

Ingen af de 4 dommere kunne undgå at svinge lidt i kroppen og jublede undervej. Pigerne fik til slut også 4 kæmpe ja’er…
Men hvor har disse piger så deres selvsikkerhed, mod, styrke, vilje og glæden for denne “fremmede” dans fra ?
Global kidz er en danseforening, men ikke bare en hvilke som helst danseforening, Global kidz har primært til huse på Nørrebro og Nordvest, hvor tanken bag netop er at styrke børns selvsikkerhed, give mod og vilje, sammenhold, lære dem om medmenneskelighed fællesskab og respekt for hinanden i mødet med den professionelle kunstner. Team Global Kidz undervises og coaches af vores eminente dansere og koreografer; Amalie Zaar, Felicia Cameron og Colosal Titan. 

 

Nyhedsbrev vedr Sæsonstart 2019-20

Kære alle

Vi er stolte over at åbne vores 11 sæson med flere hold end nogen sinde. 
Vores nye program ligger klar her og der er åbent for tilmelding til efterårssæsonen 2019.

Holdene starter op i den første uge i september. Følg linket her for at melde jeres børn til holdene: http://www.globalkidz.dk/tilmelding/

Nye bydele og prisændring
Vi har aktiviteter i nye bydele og lokationer. Vi har to hold på Vesterbro/Enghave i GAME Streetmekka KBH. Derudover har vi to nye lokationer på Amager, nemlig Prismen og Sundbyøster Idrætsanlæg. Sidst men ikke mindst udvider vi vores hold på Ydre Nørrebro til også at omfatte to nye familiehold i Hillerødgade Bad & Hal. Se programmet på vores hjemmeside, for at få nærmere info om holdene.

Kontingentet er sat op med 50 kr pr. sæson på alle hold. Dvs. at børnehold nu koster 550 kr og familieholdene koster 700 kr pr. sæson.

Nyt Konkurrencehold – audition 
Vi har besluttet at oprette endnu et konkurrence- og showhold for 7-12 årige, da vi gerne vil give flere børn mulighed for at udvikle sig og engagere sig i dansen.

Vi har audition torsdag d. 22. august kl. 16.30-18 i Osramhuset. 
Konkurrenceholdet vil træne 2 x ugl i Osramhuset, tirsdag kl. 17-18 i afrobeat med Felicia Cameron og torsdag kl. 17-18 i afro og breakdance med Colosal Titan. Derudover vil holdet træne dancehall 6 lørdage a 1,5 time pr halvår. Det er endnu et hold med fuld power, så du skal have både erfaring og talent samt lyst til at engagere dig i dansen.
Prisen bliver 2 x 1250 kr som betales ved holdstart i september og januar (man kan aftale at betale i rater) Alle med lyst til at blive udfordret i dansen er velkomne til at tilmelde sig til audition via email info@globalkidz.dk

Kulturhavn Festival 2019
Vi er på Kulturhavn igen i år, hvor Global Kidz både laver shows og workshops. Det er lørdag d. 24. august kl. 12.30-14.30 i Børnelandet. Vi er stadig ved at få styr på det endelige program, men vi skriver ud på Facebook, når det ligger klart. World Dance Academy laver desuden shows og workshops kl. 17-18 på Reffen lørdag d. 24. august, hvor der efterfølgende er battle med Game samme sted. Derudover laver de også workshops og shows søndag d. 25. august kl.15-17 på Reffen. Vi håber på at se jer derude.

Følg os meget meget gerne på Facebook: https://www.facebook.com/GlobalKidz.dk/?epa=SEARCH_BOX og Instagram: global_kidz, så I kan følge med i de sidste nyheder og events.

Vi glæder os til at se jer alle og starte den nye sæson 🙂

De bedste hilsner fra

Lærerne, bestyrelsen, Julie og Mikala

Audition til Nyt konkurrencehold 7-12årige

Elsker du at danse og optræde og har du lyst til at gi’ den en skalle og deltage i konkurrencer og lave shows?
Hvis ja, så er dette hold måske noget for dig.
Vi har besluttet at oprette endnu et konkurrence- og showhold for 7-12 årige, da vi gerne vil give flere børn mulighed for at udvikle sig og engagere sig i dansen.
Vi har audition torsdag d. 22. august kl. 16.30-18 i Osramhuset.
Konkurrenceholdet vil træne 2 x ugl tirsdag kl. 17-18 i Afrobeat med Felicia Cameron og torsdag kl. 17-18 i afro og breakelementer med Colosal Titan.
Derudover vil holdet træne dancehall 6 lørdage a 1,5 time pr semester.
Det er endnu et hold med fuld power, så du skal have både erfaring og talent, samt lyst til at engagerer dig i dansen.
Prisen bliver 2 x 1250 kr som betales ved holdstart i september og januar.
Det kan betales i rater efter aftale.
Vores fantastiske undervisere Felicia Cameron, Colosal Titan( Rash) og Amalie Zaar vil lægge deres hjerter i at udvikle jeres dans og lave de fedeste koreografier på et højt niveau.
Alle med lyst til at blive udfordret i dansen er velkomne til at tilmelde sig til audition via email info@globalkidz.dk

Global Kidz ønsker at indtage dansescenen i Danmark med de cooleste stilarter inden for afro, break, dancehall mm og vise danseverdenen variationer over dens smukke og inspirerende mangfoldighed!

 

Program og billetlinks til danseafslutning 4. maj

Lørdag den 4. maj 2019 i Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 Kbh NV

Global Kidz fylder 10 år og det vil vi gerne fejre med jer alle d. 4 maj med flotte danseshows fra alle vores hold i de tre bydele. Da vi er så mange børn og forældre har vi delt programmet op i tre forskellige shows. Alle publikummer skal tilmelde sig ved at købe en adgangsbillet. Så tjek programmet og køb en billet til den forestilling dit barn skal optræde i. Pris 50 kr pr voksen, børn 0-13 år gratis adgang, men skal have billet.

Link til billetsalg;
Show 1 – Global Kidz – kl. 11
https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=h4bgqyn24n
Show 2– Global Kidz – kl. 12
https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=lq28clncv2
Show 3 – World Dance Academy og Global Kidz – Kl. 13.00
https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=j84fpiqsc5

OBS! Mødetid er 1 time før show

Der vil være salg af kaffe, juice, kager, t-shirts mm.

Program:
Show 1 – kl. 11-11.30:
Hold 9: Hiphop 6-9 år Amager – Simone/Amalie B
Hold 7: Afro/Dancehall 8-13 år Bispebjerg – Nadine
Hold 8: Hiphop 9-13 år Amager – Simone/Amalie B
Hold 12: Afrobeat 9-13 år Nørrebro – Felicia
Hold 4 + 23: Breakdance 5-9 år Nørrebro – Rash
Hold 33: Konkurrenceholdet – Felicia/Amalie

Show 2 – kl. 12-12.30:
Hold 31: Hiphop 8-11 år Korsgadehallen – Simone
Hold 3: Afrotrap 8-11 år Nørrebro – Rash
Hold 15: Pre-konkurrenceholdet – Ponija
Hold 22 + 36: Breakdance 9-13 år Nørrebro – Rash
Hold 33: Konkurrenceholdet – Felicia/Amalie

Show 3 – kl. 13:
Hold 14: Afro/Dancehall 7-9 år Nørrebro – Ponija
Breakdance (Udvalgte) – Rash
Hold 34: Teen Konkurrenceholdet – Felicia/Amalie
Hold 10: Hiphop 9-13 år øvede Amager – Simone/Amalie B
Hold 33: Konkurrenceholdet – Felicia/ Amalie

Vi glæder os til at se jer alle,
Glade hilsner fra alle i Global Kidz

Nyhedsbrev: Generalforsamling, danseafslutning m.m

Kære alle medlemmer og forældre.

Generalforsamling
Husk, at der på mandag den 8. april kl. 17-18 er generalforsamling i Global Kidz i Osramhuset. Kom og hør mere om foreningens sociale og kulturelle engagement i lokalområderne. Har du lyst til at have indflydelse i foreningen og tættere på beslutningerne, så kom og vær med.

Vigtige events i foråret 
Som vi har skrevet om tidligere, så byder foråret på en masse events.

Lørdag den 27.april kl. 14-18 på Den Røde Plads, danser vi foråret ind til 48 Timer Festival. Det gør vi med vores tilbagevende event ”Dans Foråret Ind”, som vi laver sammen med World Dance Academy og Sommerdans i Fælledparken. Der vil være shows, workshops og fri dans. Vær gerne opmærksomme på, om jeres barns hold skal optræde, dette gælder alle events. Det har underviseren informeret dem omkring.
27. april fejres Dansens Dag Amager – her vil det øvede hiphop hold fra Amager optræde. Nærmere info kommer.

Lørdag den 4. maj kl. ca. 10-14 i Dansekapellet afholder vi danseafslutning for Global Kidz. Der kommer snarest et event op på Facebook og et nyhedsbrev ud, med et program og et link til billetter. Vi deler dagen lidt op, som vi plejer, så der er plads til alle.

Lørdag den 25. maj kl. ca. 12-17 på Den Røde Plads afholder vi Culture Clash Vol 2 i forbindelse med Gadeidrættens Dag, sammen med World Dance Academy. Der vil være shows, dansebattles for både børn og voksne og et par workshops. Hold øje med Facebook og mail

De bedste hilsner fra

Bestyrelsen, Dunia, Julie og Mikala.

Nyhedsbrev: Juleafslutninger og opstart efter nytår

Kære børn og forældre i Global Kidz 

Sæsonafslutning og opstart efter Nytår  
Rytmik- og Verdensdansholdene slutter efterårssæsonen i uge 48 og resten af Global Kidz’ hold slutter i uge 49. Hvis der har været aflysninger eller udsat holdstart bliver der lagt en ekstra undervisningsgang til. Alle Global Kidz’ hold starter op igen i uge 3, dvs. fra d. 14. januar. 

Alle medlemmer skal gentilmeldes deres hold i den nye sæson. Tilmeldingen åbner op på vores hjemmeside omkring den 1. december. I får en mail, når tilmeldingen er åben. 

Juleafslutning i Osramhuset  

Søndag den 9. december kl. 12 holdes der juleafslutning for mange af holdene i Global Kidz. Dette sker i forbindelse med Julebazaren i Osramhuset. Børnene skal optræde for forældre og søskende. Børnene skal møde ind kl. 11, uden forældre. Forældre må først komme kl. 12.   

Bemærk; nogle af holdene holder deres juleafslutninger på deres sidste undervisningsgang i stedet.  
 
De hold som skal optræde den 9. december er:  

Breakdance Nørrebro blandede aldre – Rash.   

Hold 3: Afro Trap – Rash.   

Hold 7: Afro/Dancehall Dansekapellet – Nadine.   

Hold 12: Afrobeat 9-12 år – Felicia.   

Hold 14: Afro/Dancehall 7-9 år – Ponija/Lanka.  

Hold 15: Pre-Konkurrencehold – Ponija/Lanka.   

Hold 16: Akwaaba Kidz – Michael.   

Hold 31: Hiphop Korsgadehallen – Simone.   

Hold 33: Konkurrenceholdet – Felicia/Amalie.   

Hold 34: Teenkonkurrenceholdet - Felicia/Amalie.  

Hold 38: Girlpower Mjølnerparken – Felicia.   

Juleafslutning for afrobeatpigerne i Mjølnerparken  

Torsdag den 6. december kl. 17-18, holder vi juleafslutning for begge afrobeathold i Mjølnerparken, i Fælleshuset. Alle forældre er inviteret og pigerne skal vise deres danseshows. Pigerne møder ind kl. 16.15. Vi serverer lidt snacks.  

Juleafslutning for tirsdagsbreakdanceholdet, 5-9 år på Rådmandsgades Skole 

Tirsdag den 4. december kl.17-18, holder vi juleafslutning for Hold 4: breakdance 5-9 år. Det bliver afholdt i Tumlesalen på Rådmandsgades Skole. Alle forældre er inviteret til at se optræden med battles og freestyle. Vi serverer lidt snacks.  

Juleafslutning for breakdanceholdene på Nørrebro (minus breakdance 5-9 år fra Rådmandsgades Skole)  

Torsdag den 6. december kl.17-18, holder vi juleafslutning for (næsten) alle breakdanceholdene på Nørrebro. Dvs; teen/ung-holdet fra Rådmandsgades Skole, de 2 hold fra Mjølnerparken og alle breakhold fra Osramhuset. Det bliver afholdt i Osramhuset. Alle forældre er inviteret til at se optræden med battles og freestyle. Vi serverer lidt snacks.  

Juleafslutning for breakdanceholdet på Amager  

Onsdag den 12.december kl.17-18, holder vi juleafslutning for breakdanceholdet på Amager, hvor de skal optræde for forældre. Det bliver holdt i Bryggens Børne- og Ungdomsklub, hvor børnene også går til undervisning. Vi serverer lidt snacks.  

Juleafslutning for hiphopholdene på Amager  

Onsdag den 5. december kl. 17-18, holder vi juleafslutning for alle hiphopholdene på Amager, hvor de skal optræde for forældre. Det bliver holdt i Klubben på Brydes Allé, hvor børnene også går til undervisning. Børnene møder ind kl. 16. Max to gæster pr. barn, pga. lokalets størrelse. Vi serverer lidt snacks. 

Rytmik- og Verdensdansholdene holder deres egne juleafslutninger på holdene. Disse ligger som regel på den sidste undervisningsgang.  

Med Venlig Hilsen 

Bestyrelsen, Mikala og Julie 

Brug af video og billeder 

Som mange af jer nok har set, så tager vi ofte billeder og videoer i undervisningstimerne, som vi bruger på Global Kidz’ sociale medier. Vi er opmærksomme på lovgivningen på området og vi følger DGI’s retningslinier omkring brugen af billeder og videoer af børn. Dvs. at vi ikke poster nærbilleder eller videoer af enkelte børn, uden samtykke fra forældre og at vi ikke poster billeder eller videoer af krænkende karakter. Er der nogen af jer, som ikke bryder jer om, at vi bruger videoer eller billeder, hvor jeres børn er på, vil vi meget gerne have at I henvender jer til os, så vi kan tage hensyn til dette.

Breakdans og hiphop på Amager med Global Kidz


Masser af dans for børn på Amager
Global Kidz på Amager er glade for at kunne annoncere at vi har fået ny location på Skolen på Amagerbro, Lybækgade 20, 2300 Kbh S. http://www.globalkidz.dk/tilmelding/

Breakdans med Stylem Bob 
Onsdag kl. 16-17      Breakdans for 9-15årige, start 19. september
Onsdag kl. 17-17.45 Breakdans for 5-9årige Start d. 25 oktober( efter efterårsferien)
Lokale: Gym 23
Bob kommer fra DR Congo og har rejst rundt i verden med La Folie Crew som Bboy Msao. Nu bor han i Danmark og det er vi glade for.

Hiphop med Simone Guerra Skovgaard og Amalie Bahnson
Onsdag kl. 16-17       Hiphop for 9-13årige
Onsdag kl. 17-17.45 Hiphop for 6-9årige
Onsdag kl. 18-19      Hiphop for øvede 9-13 årige, efter aftale.

Simone Guerra Skovgaard og Amalie Bahnson har begge danset det meste af deres liv. De er netop vendt hjem efter et år på Flow Dance Academy i Paris og er klar til at give deres læring vidre til børn og voksne.

 

 

Holdstart 2018-19

Kære alle 

Vi er glade for at kunne præsentere vores flotte nye program, med flere hold og flere forskellige typer dans end nogensinde.

Tilmelding til efterårssæsonen – Programmet og tilmeldingen til alle Global Kidz’ efterårshold 2018 er nu klar. Næste sæson starter i uge 36, Klik på Holdoversigt og Tilmelding

Hold og workshops for teen/ung/voksen se World Dance Academy 

Vi har haft store udfordringer med at finde et lokale på Amager til vores tre hold, men det ser ud til at være løst og at vi i næste sæson kan være på Skolen på Amagerbro, der ligger tæt ved Amagercenteret. Dette skal dog konfirmeres ca. 15. august.

Nye hold i Global Kidz – Vi har en masse nye hold på programmet for efterårssæsonen, som vi håber I vil tage godt imod. Udover alle de gamle hold, tilbyder vi nu også: Breakdance i Prismen på Amager 5-9 år og 9-13 år med Stylem Bob. Et helt nyt Afro Trap-hold 8-12 år på Rådmandsgades Skole med Colosal Titan. Et Dancehallhold 9-13 år i Korsgadehallen med Amalie Zaar & Sri Lanka Rifical. Derudover har vi fået Akwaaba Kidz, som er et afrikansk danse- og musikshowhold for 5-10 årige på Rådmandsgades Skole med Michael Domfeh. 

Vi er ved at udvikle en helt ny teenafdeling under World Dance Academy. Vi starter et helt nyt Teen Konkurrencehold for 13-17 årige, der træner to gange ugentligt med Amalie Zaar, Felicia Cameron og Sri Lanka Rifical i spidsen. Desuden starter vi 4 nye hold for teens/unge to Dancehallhold, med Patricia Tworek i Dansekapellet og med Adam Rifical i Osramhuset. Derudover starter vi et Afro/Dancehall-hold med Ponija i Osramhuset og et Household med Simone Skovgaard og Amalie Bahnson, for bare at nævne nogle af de mange nye ting vi har på programmet.

Nye undervisere – vi er stolte af at kunne byde velkommen til vores nye undervisere i Global Kidz og World Dance Academy: Stylem Bob, også kendt som Bob Selemani, der er Colosal Titans storebror. Simone Guerra Skovgaard og Amalie Bahnson, som både skal undervise på Amager og i Korsgadehallen, begge steder i hiphop. Og Patricia Tworek i Dansekapellet. Vi håber, at I vil tage rigtig god imod dem og glæder os til samarbejdetJ

Kulturhavn Festival 2018 – Lørdag den 25. august drager Global Kidz og World Dance Academy mod Kulturhavn igen. Global Kidz skal optræde i Børnelandet på Arsenaløen – Dansezonen kl. 13-15. Der kommer shows, breakbattle og workshop med Colosal Titan, efterfulgt af børnedisco. World Dance Academy skal sammen med Sommerdans i Fælledparken optræde på Dansescenen på Islands Brygge kl. 19-21. Der vil være optrædener fra United Lions og Zoospected, Colosal Titan, Arasay m.fl vil lave workshops med publikum og der vil være mulighed for at danse videre til dj efterfølgende. Vi håber på at se jer.

Nørrebro Legene – Global Kidz er igen i år med til at arrangere Nørrebro Legene, som i år løber af stablen fredag den 31. august kl. 8.45-13.30. Nørrebro Legene er en fællesksabsdag med afsæt i idræt, a la De Olympiske Lege, for 3.-5. klasserne fra alle 5 folkeskoler på Nørrebro. Vi mangler stadig massere af frivillige til dette event, og evt i andre sammenhænge, så kunne I tænke jer at give en hånd med, så skriv til Julie på julie@globalkidz.dk.

Workshops – Global Kidz afholder en del workshops rundt omkring på Nørrebro og i Nordvest i august og september. På Biblioteket på Rentemestervej afholder vi 6 workshops: Verdensdans med Birgitte Skands, lørdag d. 8. september og søndag d. 7 oktober kl. 11-12 – mor/far & børn fra 3 år. Breakdance med Colosal Titan, lørdag d. 15. september kl. 11-12, for alle aldre. Afrobeat med Ponija Dumo, onsdag d. 19. september kl. 15-16 fra 10 år og op. Dancehall med Patricia Tworek, onsdag d. 26. september kl. 15-16 fra 10 år og op. Og Afrikansk dans med Michael Domfeh, lørdag d. 29. september kl. 11-12, for alle aldre.

Derudover er vi ved at arrangere en række workshops på Legepladsen i Mimersparken med Colosal Titan og Felicia Cameron, samt workshops i samarbejde med ”Os fra Mimerskvarter på ydre Nørrebro.
De ligger i slut august – beg. af september. Hold øje med Global Kidz facebookside, hvor der kommer info om de mange nye pop-up workshops, shows, arrangementer mm.

Vi glæder os til at se jer alle 🙂 

De bedste sommerhilsner fra

Bestyrelsen, underviserne, Julie og Mikala.

 

 

CultureClash No.1 – battles, shows & picnic

Velkommen til CultureClash No.1
Global Kidz og World Dance Academy vil starte en ny battlekultur og vi inviterer derfor til dansebattle, shows & picnic på Gadeidrættens Dag; lørdag d. 26. maj kl. 13-17 ved Den Bemandede Legeplads i Mimersparkens skønne omgivelser på Nørrebro.
 
Der battles i 4 kategorier: 
Afro/dancehall battle – børn/voksne 1 vs.1 & børn 2 vs. 2, samt breakdance battle 5-8 årige og 9-15 årige. Hvis I ønsker at melde jer til en battle, så kan I melde jer til på selve dagen fra kl. 12.30 på legepladsen.
Derudover vil der være shows fra flere af holdene i Global Kidz og World Dance Academy.
 
Program:
Kl 13: Shows med Global Kidz 
Kl. 13.30: Børnebattles 1. runde.
    1) Breakdance 5-8 årige 
    2) Afro/Dancehall 2 vs. 2
    3) Breakdance 9-15 årige
Kl. 14: Dancehallworkshop
Kl. 14.20: Børnebattles 2. runde
    1) Breakdance 5-8 årige
    2) Afro/Dancehall 2 vs. 2
    3) Breakdance 9-15 årige
Kl. 15: Shows med World Dance Academy 
Kl. 15.30: Battle Afro/Dancehall
    1) Børn: 1 vs. 1
    2) Unge og voksne: 1 vs. 1
Kl.16: Afrobeatworkshop og DJ

Der vil være dommere, præmier, dj og mega god support og stemning, da det handler om at turde, at lege og frem for alt være sammen om dansen. Der vil vil være mulighed for at købe fra et begrænset udvalg af snacks og juice, samt te og kaffe. Medbring derfor gerne egen mad og drikke.
CultureClash No.1 er støttet af Gadeidraet.dk.

Vi glæder os til at se jer !

Vi ses, fra lærerteamet og ledelsen i Global Kidz og World Dance Academy

Gadeidrættens Dag er et årligt tilbagevendende arrangement, der sætter fokus på gadeidrætten for at få flere børn og unge aktive på asfalten og måske endda skabe nye påfund. Fra Nakskov til Aalborg, inviterer 36 forskellige events danskerne til at prøve kræfter med parkour, løbehjul, street fodbold, panna og meget meget mere. De mange aktiviteter er gjort muligt med en pulje fra Den Nationale Platform for Gadeidræt, der med støtte fra Nordea-fonden booster gadeidrætten i Danmark.