CultureClash No.1 – battles, shows & picnic

Velkommen til CultureClash No.1
Global Kidz og World Dance Academy vil starte en ny battlekultur og vi inviterer derfor til dansebattle, shows & picnic på Gadeidrættens Dag; lørdag d. 26. maj kl. 13-17 ved Den Bemandede Legeplads i Mimersparkens skønne omgivelser på Nørrebro.
 
Der battles i 4 kategorier: 
Afro/dancehall battle – børn/voksne 1 vs.1 & børn 2 vs. 2, samt breakdance battle 5-8 årige og 9-15 årige. Hvis I ønsker at melde jer til en battle, så kan I melde jer til på selve dagen fra kl. 12.30 på legepladsen.
Derudover vil der være shows fra flere af holdene i Global Kidz og World Dance Academy.
 
Program:
Kl 13: Shows med Global Kidz 
Kl. 13.30: Børnebattles 1. runde.
    1) Breakdance 5-8 årige 
    2) Afro/Dancehall 2 vs. 2
    3) Breakdance 9-15 årige
Kl. 14: Dancehallworkshop
Kl. 14.20: Børnebattles 2. runde
    1) Breakdance 5-8 årige
    2) Afro/Dancehall 2 vs. 2
    3) Breakdance 9-15 årige
Kl. 15: Shows med World Dance Academy 
Kl. 15.30: Battle Afro/Dancehall
    1) Børn: 1 vs. 1
    2) Unge og voksne: 1 vs. 1
Kl.16: Afrobeatworkshop og DJ

Der vil være dommere, præmier, dj og mega god support og stemning, da det handler om at turde, at lege og frem for alt være sammen om dansen. Der vil vil være mulighed for at købe fra et begrænset udvalg af snacks og juice, samt te og kaffe. Medbring derfor gerne egen mad og drikke.
CultureClash No.1 er støttet af Gadeidraet.dk.

Vi glæder os til at se jer !

Vi ses, fra lærerteamet og ledelsen i Global Kidz og World Dance Academy

Gadeidrættens Dag er et årligt tilbagevendende arrangement, der sætter fokus på gadeidrætten for at få flere børn og unge aktive på asfalten og måske endda skabe nye påfund. Fra Nakskov til Aalborg, inviterer 36 forskellige events danskerne til at prøve kræfter med parkour, løbehjul, street fodbold, panna og meget meget mere. De mange aktiviteter er gjort muligt med en pulje fra Den Nationale Platform for Gadeidræt, der med støtte fra Nordea-fonden booster gadeidrætten i Danmark. 

Tags: No tags

Comments are closed.